fredag den 24. februar 2012

Kalkunschnitzler m. stuvede ærter og grønt

I går lavede vi denne meget nemme og hurtige ret. Du skal bruge en pk. kalkunschnitzler, 1 æg, rasp, 200g ærter, 20g smør, 2 spsk. mel, 2 grøntsagsbouilloner, vand, 1 squash, 3 gulerødder, 1 rød snackpeber og lidt citronsaft.

Smelt smør og tilsæt mel til det bliver en lille klump. Tilsæt kogt vand med bouillon til sovsen bliver den tykkelse du ønsker, tilsæt ærter og smag til med salt og peber.
Schnitzlerne vendes i æg og rasp og steges på panden. Grøntsagerne rives blandes med citronsaften og din ret er færdig! Velbekommen!

Stegt laks med råkost

I tirsdags havde vi fornemt besøg og der var laks på programmet. Til denne her ret købte jeg laksestykker fra fiskemanden og igen er det ikke et sted man skal gå på komprimis og købe dem frosne.
Du skal bruge 4 laksestykker, 3 rødbeder, 3 gulerødder, 2 æbler, saft fra en citron og frisk persille.

Riv alle grøntsagerne til en råkost og bland saften fra citron i.
 Laksestykkerne steges
 Råkosten lægges nederst, dernæst laksen og der drysses med persille

Man kan med fordel lave en dressing af cremefraiche, citronsaft, frisk dild, salt og peber!

tirsdag den 21. februar 2012

Totillas m. bønnefyld, avocado og tomatsalat

Her er en vegetarret, som er smager super godt og er meget krydret, men den tager sin tid! Jeg startede med at lægge 3 dl hvide bønner i blød i 12 timer og derefter kogte dem i 45 min.

 Skær 2 snackpebre, 2 løg og 4 hvidløg i små tern og svits dem i 5 min. i en gryde
 Tilsæt 2 psk. tørret chili, 2 spsk. oregano, 1 spsk. spidskommen
 Kom 1 ds. hakkede tomater i og 2 spsk. tomatpure i og svits i 10 min.
Tilsæt dernæst de kogte bønner og svits i 10 min.
 Kom fyldet i 8 totillas og drys med 100g revet ost. Retten stilles i ovnen i 10 min. ved 200 grader
 Som tilbehør lavede jeg en avocadomos m. 2 avocadoer, lidt salt, spidskommen, citron og 2 dl cremefraiche.
Tomatsalaten er lavet af en bakke cherrytomater og 1 løg, som jeg svitsede på en pande og dryssede medfrisk persille. Velbekommen!

lørdag den 18. februar 2012

Fasters lækre havretern med nougat

Disse kager havde min faster lavet til min kusines fødselsdag og de var bare så lækre! Du skal bruge 100g smør, 4,5 dl havregryn, 1 spsk. hvedemel, 1,5 tsk. bagepulver, 1 dl sukker, 2 tsk. vaniliesukker, 2 spsk. lys sirup og 100g nougat til pynt.


Smørret smeltes i en gryde. Mel, bagepulver, sukker, vanilie og sirup røres sammen i en skål og smørret tilsættes. Dejen smørres ud en en smurt bradepande (20x30cm). De bages på nederste rille i en 200 grader varm ovn i 10 min. Nougaten skærres i tynde skiver med en ostehøvl. Skiverne lægges i et tyndt lag ovenpå den lune kage og der kan laves et fint mønster med en gaffel. Kagen skærres i tern og stilles i køleskabet i ca. 20 min. så nougaten stivner. Kagerne er fryseegnede og kan holde i op til 3 mdr.

Spinattærte

Så stod den på tærte igen og denne gang med spinat. Opskriften på tærtedagen kan du finde tidligere på min blog (http://tarteletten.blogspot.com/2012/02/sma-trter-med-porre-og-skinke.html
Tærtedejen rulles ud, kommes i en springform eller i et tærtefad og forbages ved 200 grader i 10 min.


 450g frossen spinat optøes og svitses, sammen med et løg og et hvidløg skåret i tern. Det hele kommes i den forbagte tærteform. En masse af 3 æg, 200g creme fraiche, salt, peber og muskatnød blandes sammen, hældes over og toppes med 100g revet ost.


Bag tærten ved 200 grader i ca. 20 min.
Retten kan med fordel serveres med en lækker salat med feta!

torsdag den 16. februar 2012

Smækker lækker kylling

Til aften stod den på kylling på den lette måde! Du skal bruge en hel kylling, som skæres i 8 stykker, lægges i en pose med saften fra en citron, 1 dl olivenolie, 1-2 chili i tern, 2 psk. tørret rosmarin, salt og peber.  
 1,5 kg grøntsager skæres ud og lægges i et ildfast fad. 
Jeg brugte gulerod, pastik og kartoffel.
 Kyllingestykkerne fordeles oven på grøntsagerne
 Retten sættes i ovnen ved 200 grader i 1 time.
Man kan godt lade kyllingen trække lidt længere i marinaden, hvis det er. 
Derudover kan man sagtens bruge andre grøntsager som fx. porrer. 

onsdag den 15. februar 2012

Æblekage ala Jose

Den her æblekage fik vi til dessert her til aften. Jeg har lavet den mange gange og fik den af min søster, som igen fik den af en fra sit arbejde. Den kan absolut anbefales. Først røres 150 g smør og 150 sukker sammen. 1 æg tilsættes, dernæst 150g mel, 1 tsk. bagepulver og 1 spsk. vanilie. Det hele fordeles i en springform og pyntes med æbler, drysses med kanel, sukker og hakkede hasselnødder.



Æblekagen kan med fordel serves med cremefraiche rørt op med vanilie eller god vanilieis.

Camouflerede kødboller

Her til aften havde vi besøg fra Holbæk og jeg serverede denne dejlige ret. Du skal bruge 400g oksekød, 1 lille løg (skåret i tern), 1 presset hvidløg, 1 æg, 1 spsk. hvedemel, 2-3 spsk. vand, 1 spsk. oregano, salt og peber. Farsen formes til ca. 16 kødboller, fordeles i et ildfast fad og sættes i ovnen ved 180 grader i 20 min.



 Imens laves grøntsagssaucen. Du skal bruge 1 løg, 1 fd. hvidløg, 1 spsk. olie, 1 squash, 2 røde peber, 1 spsk. tørrer oregano, lidt chili, 1 ds. hk. tomater, 1 dl vand, 100g ost, salt og peber.
Hak løg og hvidløg og svits det. Tilsæt squash og peber som er skåret i tern i 2 min. Tilsæt tomaterne, skål dåsen med vand og tilsæt det. Lad retten simre i 5 min. og smag til med salt og peber. 

 Når kødbollerne er færdige hældes saucen over, osten fordeles og retten sættes i ovnen i 20 min.


Som tilbehør lavede jeg en sprød salat, flute og ris. Velbekommen!

tirsdag den 14. februar 2012

Fisk i karry m. ris

Til aften stod på denne lækre fiskeret med ris. Fisken købte jeg hos fiskehandleren og er absolut et must for denne ret. Du skal bruge 1 ds. kokosmælk, 600g hvid fisk, 2 spsk. gul karry (man kan også lave den selv), skal og saft fra en hel lime, 250 g grønne asparges, 2 bt. forårsløg, ca. 1 spsk. fiskesauce, lidt salt og sukker.

 1 dl kokosmælk varmes op i en gryde
 Karrypasta, limeskal og limesaft blandes i og steger ca. 1 min.

 Det nederste af aspargsen skærres af
 Asparges og forsårsløg tilsættes og simre i ca. 1 min.
 Fisken skærres i 2 cm brede strimler
 Fisken tilsættes, der lægges låg på gryden og fisken dampes i et par minutter

 Smag retten til med fiskesauce, lime, salt og evt. også lidt sukker
Retten serveres med ris, velbekommen!

onsdag den 8. februar 2012

Broccolisuppe m. hjemmelavet rugbrød

Den her super smager så meget bedre end den ser ud! Grøn suppe har altid afskrækket mig lidt, men denne her broccolisuppe er super lækker, specielt med hjemmelavet rugbrød til. Jeg droppede fløden og tilsatte lidt ekstra vand og det blev den ikke dårligere af.


Du kan finde opskriften her:

Turbo-rugbrød

Turbo rugbrød for dem der kan li' at det går lidt hurtigt. Opskriften er fra "Tøsekogebogen remix" og smager super godt! Du skal bruge 25 g gær, 2,5 dl lunkent mel, 2,5 dl kærnemælk, 1 tsk salt, 1 tsk. sukker, 3/4 dl solsikkekerner, 3/4 dl græskarkerner, 300 g rugmel og 200 g mel.




Opløs gæren i det lukne vand. Tilsæt salt sukker, kærnemælk, solsikkekerner, græskarkerner og alt melen.
Rør så lidt som muligt i dejen. Det skal bare lige blandes sammen, så melet ikke længere er tørt. Hæld dejen op i en brødform med bagepapir i. Glat dejen ud og pynt med solsikke- og græskarkerner, som trykkes let ned i dejen. Sæt formen i en kold ovn, bag brødet i 1½ time ved 160 grader varmluft (175 grader ikke varmluft). Tag straks brødet op af formen når det er færdigbagt, stil det til afkøling på en rist. Jeg brugte hørfrø i stedet for græskarkerner, da græskarkerner ikke er så populært herhjemme.

Æggekage med rødkålssalat

I går aftes stod den på spansk æggekage fra "Nigella Lawson Express" og en lækker rødkålssalat fra "Tøsekogebogen remix".


Rødkålssalaten bestod af 150g rødkål, 1 forårsløg, 1 æble og 1 rød peber. Dernæst tilsættes en marinade bestående af 1 tsk. honning, 2 tsk. soja, saft fra en halv citron og peber. Den kan helt klart anbefales!

lørdag den 4. februar 2012

Små tærter med porre og skinke

Tærtedej er super let, når man først har prøvet det et par gange. Jeg brugte 150 g mel, 1/4 tsk salt og 75 g smør som hakkes ind i melet med en kniv eller i en foodprocessor. Derefter tilsættes 1 æggeblomme og 2-3 spsk. vand. Dejen samles og stilles i køleskabet i en halv time. Tærtedejen rulles ud, puttes i formen og stilles i ovnen ved 225 grader i 10 min. 



 2-3 porre skærres i skiver og koger i ca. 5 min. og hældes i formene med en pakke skinke
 Til sidst hældes en blanding af 2 æg, 2,5 dl creme fraiche, salt, peber, lidt muskatnød og 100 g ost ovenpå 
 Til sidst stilles tærterne i ovnen ved 200 grader i 20-30 min.
 Man kan selvfølgelig også vælge at lave en stor tærte, men små tærter er jo så hyggelige!

torsdag den 2. februar 2012

Fastelavnsboller

Så er der fastelavnsboller med creme og glasur :)
50 g gær, 2,5 dl vand, 1,5 dl olie, 1 æg, en håndfuld sukker og ca. 550 g mel eller mere

 Mens dejen hæver (30 min) laves kagecremen og stilles i køleskabet i den resterende tid
 Dejen skæres i 20 lige store stykker eller færre
 Stykkerne formes til flade firkanter
 Ca. 1 spsk. creme lægges i midten
 Hjørnerne samles
 Overfor hinanden
 Sådan!
 Fastalavnsbollen lægges omvendt på pladen
 Bollerne hæver i endnu 30 min.
 Bollerne sættes i ovnen i ca. 10 min. eller mindre ved 200 grader
 Til sidst kan man pynte med glasur i alle farver!
Held og lykke