torsdag den 8. november 2012

Sachertorte

Her en lidt anderledes opskrift på sachertorte, da jeg kun laver kagemassen. Det er en dejlig blød og luftig chokoladekage. Du skal bruge: 5 æg, 120 g smør, 40 g flormelis, 100 g chokolade, 1 tsk. vanilje, 120 g sukker og 120 g hvedemel.


Del æggene i blommer og hvider. Smør, vanilje og flormelis piskes hvidt og luftigt. Æggeblommerne piskes i smørblandingen et af gangen. Chokoladen smeltes over vandbad og hældes i blandingen under piskning. Æggehviderne piskes sammen i en separat skål til en stivnet masse og sukkeret røres dernæst forsigtigt i. Det blandes forsigtigt i smørblandingen. Til sidst vendes melet i blandingen. Hæld dejen i en springform og bag den på nederste rille i ovnen på 170° C i 30 min. eller mindre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar